Raadets sammensætning:

      Raadet er organiseret som en forening, der er optaget som medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Det har følgende medlemmer:

Kim Agerskov, overlæge, dr.med. 

Ejvind Bitsch, souschef

Palle Christoffersen, direktør

Ulrik Danneskiold-Samsøe, civilingeniør

Viktoria Holst  Eriksen

Mirjam Gelfer-Jørgenen, overbibliotekar, dr.phil.

Axel Grove, advokat

Holger Paul Hagelberg, ingeniør

Jan Jaqué, fhv. sømand

Anders Lindskov Jensen, stud. merc.

Knud Josefsen, læge, phd.

Lars K. Jørgensen, civilingeniør

Christian Kruse, cand.polit.

Amalie Loft, stud.jur.

Jep Loft, cand.jur.

Marie Markus, pensionist

Bonnie Mürsch, advokat

Birte Pedersen, Christianshavns Lokalråd

Christian Beier Pedersen, cand.polit.

Claus M. Smidt, seniorforsker

Henrik Anton Svendsen

Allan Mylius Thomsen, skribent, DJ

Anvar Tollan, fhv. pædagog, journalist

Erik Willumsgaard, Metropolzonen.dk

Æresmedlem: Michael Varming, arkitekt

     Raadet er sammensat af personer, som går ind for liv, ånd og harmoni i bymiljøerne. En del af medlemmerne har mange års erfaring med at føre sager for at undgå, at der gøres skade på bymiljøer, men der er intet ønske blandt medlemmerne om at fremstå som specialister, der har mere forstand på disse forhold end andre. Grundtanken er netop, at alle har ret til at have en mening; det drejer sig ikke om arkitektur, men om miljø. Blandt de sager, som vi har engageret os i er: Bevaringen af Stærekassen, kampen imod 'Teaterfuglen' og for bevaring af Tordenskjoldsgade, kampen imod parkeringsanlæg med ramper (og bilkøer) på Kgs.Nytorv og kampen for bevaringen af Tivolislottet, hvorved højhusbyggeriet i Tivoli blev undgået.

Raadets målsætning:  at arbejde for en lovgivning, der pålægger kommunerne at lave bevarende lokalplaner for middelalderkøbstædernes bykerner i deres helhed.

Formålet med sådanne lokalplaner skal være at bevare eller genskabe harmoniske og sammenhængende bykvarterer. Det er således kun bygningernes ydre, vi interesserer os for. Vore oversigter registrerer bygninger, der ikke passer ind i bymiljøet. Disse bygninger bør, hvis lejlighed byder sig, bringes i større harmoni med omgivelserne.

Generelt ønsker raadet:

·         at skabe grundlag for en bredere og mere folkelig debat om byggeri i gamle bymiljøer

·         at skabe opmærksomhed om overgreb på bymiljøer

·         at påvirke ejere til at afbøde skete skader

·         at afværge nye skader

·         at påvirke myndigheder til at tage flere hensyn til de eksisterende bymiljøer

·         at virke for en folkelig forståelse af bymiljøsagen, der kan sammenlignes med den udbredte forståelse for nødvendigheden af en varsom fremfærd i naturen.

·         at skabe forståelse for nødvendigheden af bevaring af hele gader, torve eller kvarterer i stedet for blot enkelte bygninger

Raadets budskab:

Raadets budskab til myndigheder, bygherrer og arkitekter er, at man bør skabe helt nye bymiljøer, som beviser, at man i det 21. århundrede også kan skabe liv og ånd, men stå på egne ben i stedet for at stå på skuldrene af tidligere perioders værdifulde bymiljøer. Man bør derfor lade være med at forstyrre de allerede eksisterende miljøer og i stedet genoprette nogle af de skader, som blev forvoldt i det 20. århundrede. Da de gamle købstæder blev bygget, tænkte ingen på ’stedets ånd’. Den opstod ’organisk’ i så godt som hver eneste by. I det 20. århundrede blev man opmærksom på begrebet, men man har sjældent kunnet skabe nye bymiljøer med liv og ånd, og der er ødelagt langt mere, end der er skabt. I valget mellem at følge stedets eller tidens ånd, har man for ofte søgt at indpasse sig efter sin samtid og dermed på mere eller mindre brutal vis tilsidesat hensynet til stedet og det omkringliggende bymiljø.

Raadets vision:

At bymiljøsagen vinder samme folkelige og politiske forståelse som naturmiljøsagen.