Raadet udarbejder:

· Oversigter over overgreb mod bymiljøet i hver enkelt by

Hver bygning eller anlæg vurderes ud fra syv kriterier, som er vist nederst på denne side. For hvert kriterium tildeles 1, 2 eller i exceptionelle tilfælde 3 jernkugler. Det samlede antal af jernkugler afgør bygningens placering i byvurderingen (og eventuelt i den samlede oversigt for hele landet).   Jo flere jernkugler en bygning har fået, jo værre er overgrebet. Det største antal, der er tildelt, er 19 ud af de 21 mulige.

Rådet vurderer bygninger og anlæg i kernen af byer, som har haft dansk købstads- eller købstadslignende status. Det er bevaringen af bymiljøer i  middelalderkøbstæderne, der ligger Raadet på sinde, og byer, der først meget sent har opnået købstadsstatus, vurderes derfor ikke. Forstads-, villa- og industrikvarterer vurderes heller ikke. I visse tilfælde har hele gader lidt overlast i et omfang, som har frataget dem deres præg af middelalderbygade og i stedet givet dem et forstadspræg; i sådanne tilfælde kan konsekvensen blive, at gaden ikke længere  regnes som en del af bykernen, hvorfor den falder uden for vurderingen.    

Vurderingen af de enkelte bygninger afhænger af hvilken by, de ligger i, hvor i byen de ligger, og hvornår de er opført. Et hus kunne således have fået et andet antal jernkugler, hvis det havde ligget et andet sted. Tolerancetærsklen over for f.x. stilbrud må således nødvendigvis være lav i smukke og sårbare bymiljøer, og hvis bygningen f.ex. ligger på et torv eller ved en kirke. Et overgreb mod bymiljøet bedømmes strengere, jo senere det har fundet sted, fordi den almindelige forståelse for bybevaringens betydning er steget betydeligt med tiden. Stilbrud forekommer hyppigt, og det er der ikke nødvendigvis noget galt i; men de indgreb, der er lavet efter 1945 virker ofte langt voldsommere og mere hensynsløse end dem, der er foretaget tidligere.

Gå enten til Forsiden og klik på en landsdel og derefter på en by, eller gå via 'Byoversigt' eller 'Ejer/lejer-oversigt' ovenfor til den ønskede by.

· En oversigt over de bedst bevarede byer opdelt efter antallet af stjerner

Hver by tildeles mellem nul og fem stjerner. Da der også gives halve stjerner, har vurderingsskalaen 11 trin. Der gives yderligere en kort verbal vurdering. Tildelingen af stjerner er ikke et  absolut mål for, hvad byen har at fremvise, men en kombineret vurdering af bymiljøet og af byens evne til at værne om det, den har (haft). I vurderingen lægges vægt på, at bykernen er harmonisk uden utilpasset nybyggeri, samt på kvaliteten af torve, pladser, havnemiljøer, åer eller andre samlingspunkter for livet i byen. Som turist kan man gå ud fra, at man vil føle glæde ved at besøge byer med fire stjerner eller mere. 

Vælg 'Byoversigt' ovenfor.

En statistik over fordelingen af byer efter antallet af stjerner for hver region i landet og for hele landet findes under 'Status'. Dette er illustreret via links til søjlediagrammer. Der er også et søjlediagram, der viser byerne fordelt efter antallet af kritisable bygninger.

Vælg 'Status' ovenfor.

· En landsoversigt over de mest brutale indgreb i bymiljøer

Bygninger eller anlæg, som er tildelt 10 eller flere jernkugler er samlet i én oversigt.

Vælg ' Landsoversigt' ovenfor.                                                     

· En oversigt over kritisable bygninger fordelt efter bygningernes ejere/lejere

Her opsummeres antallet af kritisable bygninger for et antal  ejere/lejere af de pågældende bygninger. Det er disse selskaber eller institutioner, som har i deres magt at genoprette nogle af de skete skader, selv om de ikke nødvendigvis selv stod for byggeriet, da det fandt sted. 

Vælg 'Ejer/lejer-oversigt' ovenfor.

Miljøministeriets Kommuneatlas.

Skov- og Naturstyrelsen (tidligere Planstyrelsen) har i samarbejde med en lang række kommuner udarbejdet kommuneatlas, hvori indgår aldeles fortrinlige oversigtskort med angivelse af bevaringsværdige bygninger. Der arbejdes med ni bevaringskategorier, hvor kategori 1, 2 og 3 rummer huse med høj bevaringsværdi, og kategori 7, 8 og 9 rummer huse med lav bevaringsværdi. Til grund for vurderingerne ligger bygningernes arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, samt bygningens originalitet og tilstand.

Æstetisk Raads vurderinger adskiller sig fra Miljøministeriets derved, at vi koncentrerer os om de bygninger, der gør skade på bymiljøerne. Et anonymt hus i kategori 9 behøver ikke at være kritisabelt efter vores målestok, mens et hus, som på grund af høj arkitektonisk værdi og originalitet er i kategori 1, efter vor mening kan være kritisabelt, fordi det er fejlplaceret. Af de ovenfor nævnte kriterier vejer de fire ud af fem således heller ikke tungt hos os; kriteriet 'miljømæssig værdi' er derimod helt centralt, idet samtlige vore neden for viste syv vurderingskriterier kan siges at vedrøre dette.

Forklaring på Æstetisk Raads vurderingskriterier for de enkelte bygninger:

---

S Stilbrud	G Grimhed	M Miljøskade	Ø Ødelæggelser	S Størrelse	U Uoprettelighed	P Placering
Manglende respekt for omgivelserne - disharmoni	Bygningen eller anlægget er i sig selv trist at se på	Skade på et særligt værdifuldt  bymiljø, f.x et torv	Ødelæggelse af tidligere bebyggelse på stedet	Bygningen er for stor i forhold til omgivelserne	Overgrebet kan aldrig gøres godt igen	Bygningen er fejlplaceret f.x. i forhold facadelinie